Broderi på museet

8. november 2019, 10.15

Udstillingen »Hvem sagde broderi« viser broderede skitser, syet af Mai-Britt Bille, Lisbeth Degn og Jytte Harboesgaard. Der er også workshop, som tidligere. Foto: Martin Ballund

THORNING Fredag 22. november åbner særudstillingen »Hvem sagde broderi?« På Museum Silkeborg Blicheregnen.

Udstillingen viser broderede skitser, syet af Mai-Britt Bille, Lisbeth Degn og Jytte Harboesgaard.

Lørdag 23. november kan man prøve kræfter med dogmebroderi, når Museum Silkeborg Blicheregnen får besøg af kunsthåndværkerne bag særudstillingen, nemlig Lisbeth Degn og Mai-Britt Bille. Der er rundvisning i særudstillingen med kunstnerne efterfulgt af en workshop, hvor man følger dogmerne og gentænker broderiet på finurlige måder.