Midtjyske Meninger: Julelyset der gik ud

24. november 2020, 12.33

Så oprandt dagen, hvor jeg fik hængt julelys op på husets facade. Men midt i glæden over den søde tids komme, var der ikke blot en duft af julegran, men også en snert af malurt. For som rækken med mange hundrede funklende stjerner, så smukt hang og skinnede, så måtte jeg med ærgrelse konstatere, at der midt i kæden, var et område på ca. 15 pærer, der ikke lyste. Flere aftener var det netop disse, jeg bemærkede.

Bilder jeg mig hermed ind, at min juleudsmykning eller mangel på samme, kan have læsernes interesse? Nej, så absolut ikke. Når jeg bringer den på banen, er det fordi det metaforisk, er et godt billede på, hvordan vi mennesker til tider ender med at fokusere på de forkerte områder i livet. Jeg burde glæde mig over mine flere hundrede smukke julelys, fremfor de få defekte. På samme måde var det, da jeg i forbindelse med mit forrige huskøb havde besøg af en håndværker-ven, og han tørt konstaterede, at én af ejendommens mursten var placeret forkert. I flere år var det dén ene mursten jeg dagligt så, fremfor resten af huset jeg ellers burde være glad for.

Lad os fokusere på det positive og få julelyset tilbage

Jesper Grønkjær

Jeg tror, mange mennesker skal være bedre til at rette blikket mod det, der beriger hverdagen, fremfor det modsatte.

Man kan så let falde i den grøft, hvor man bemærker den ene sure sætning ægtefællen fremkommer med, fremfor at tage alt det gode ind, som vedkommende også gør. Og om sommeren, så kan vi hurtigt brokke os, når der efter seks dages sol, kommer en enkelt dag med regn.

I øjeblikket er der ramaskrig hos visse dele af befolkningen, pga. coronarestriktioner. Men jeg prøver faktisk at minde mig selv om, at rette mit fokus i andre retninger. Jeg kender folk, der har været frygtelig syge af corona - ja, jeg kender sågar folk, der er døde. Og mens folk himler op om, at de kun kan komme på bar til klokken 22.00, så kender jeg flere handikappede, der har levet isoleret i snart ni måneder. Som en af mine bekendte skrev: »Jeg er ved at være trist over raske mennesker der brokker sig. Det forekommer mig, at de fleste stort set lever deres liv, som de plejer - med enkelte restriktioner. Det er min fornemmelse, men jeg ved ikke, om den er rigtig, for jeg ser ingen mennesker. Alt hvad jeg ved om verden derude, ser jeg via en skærm.«

Ja, jeg hader det også, hver gang jeg tager et mundbind på. Men med ovenstående in mente vil jeg fra nu af gøre det med tankerne på, at det er et relativt lille offer at give for, at andre kan overleve. Og jeg vil nyde min lyskæde og glædes ved hyggen, den frembringer, fremfor at bemærke de få sprungne pære. Lad os fokusere på det positive og få julelyset tilbage. Både i tagrenden og i øjnene.