Aske gav garage-brand

Nabo sigtet efter hun hældte aske ud i sin have, hvorefter gløder antændte garage

Udgivet:23. januar 2019, 10.14

Læsetid:1 minut

Ilden havde godt fat i udhuset. Foto: Peter Erfurt.

Pia Egeberg
| pie@mja.dk
Adam Haff
Journalist| haff@midtjyllandsavis.dk
Adam Haff
Journalist| haff@midtjyllandsavis.dk

Journalist

Se artikler af Adam Haff

THORNING Midtjysk Brand og Redning blev tirsdag klokken 13.43 tilkaldt til en garagebrand på Bindstouwvej 2 i Thorning.

En 65-årige kvinde i nabohuset, havde samme dag drøsset aske ud i sin have. Men asken var stadig varm, og en glød antændte nabogaragen, som er bygget sammen med huset. Derefter spredte branden sig til træudhænget på villaen og der gik ild i etageadskillelsen og beklædningen. Ved ankomsten til huset sendte Brand og Redning røgdykkere ind i huset for at lede efter personer. Huset var tomt, og beboerne kom noget chokeret hjem til deres hus.

Det var et større opbud af slukningskøretøjer og politi til stede. Ved alarmeringen blev der sendt brandfolk og slukningskøretøjer fra Kjellerup, og der blev hurtigt tilkaldt forstærkning i form af en stigevogn og tankvogn fra Silkeborg.

Selvom branden bredte sig, kom ingen personer til skade, men hele garagen på anslået 40 kvadratmeter er udbrændt.

Den 65-årige kvinde er nu sigtet for at overtræde beredskabsloven, fordi hun ikke havde sikret sig, at asken ikke kunne udvikle ild.

Brand i skur/villa på Bindstouwvej 2 i Thorning 22. januar 2019.
Brand i skur/villa på Bindstouwvej 2 i Thorning 22. januar 2019.
Brand i skur/villa på Bindstouwvej 2 i Thorning 22. januar 2019.
Brand i skur/villa på Bindstouwvej 2 i Thorning 22. januar 2019.
Brand i skur/villa på Bindstouwvej 2 i Thorning 22. januar 2019.