Teater om at være fremmed

7. november 2019, 10.55

Teaterforestillingen tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling »100 procent Fremmed?« på Kunstcentret Silkeborg Bad. Foto: Maja Nydal Eriksen

TEATER »100 procent Fremmed - Levende fortællinger« er en teaterforestilling, som lørdag bliver opført på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Forestillingen, der bygger på virkelige historier og rigtige mennesker, er sat i scene af teaterinstruktør Hans Rønne.

Nogle af de spørgsmål, forestillingen rejser, er, hvordan er det er at møde sig selv på ny i den danske kultur? Og om hvornår er man en del af den?

Publikum hører tidligere flygtninge fortælle om deres oplevelse af mødet med Danmark. Det er historier om mødet med det yndige land, fortalt af mennesker, som er flygtet hertil fra så forskellige lande som Kuwait, Argentina, Afghanistan, Bosnien, Iran og Somalia.