Efter biljagt i Kjellerup: Narkopåvirket tyv fik peberspray

En 31-årig vestjysk mand fængslet efter voldsom anholdelse i Skarrild natten til i går

Udgivet:15. september 2022, 20.51

Læsetid:1 minut

En 31-årig vestjysk biltyv havde ni politibiler i hælene torsdag den 8. september.

KJELLERUP Midt- og Vestjyllands Politi anholdt natten til torsdag en 31-årig mand, som blandt andet var mistænkt for at have stjålet en Mercedes og en traktor i Viborg torsdag den 8. september.

Efter tyveriet af den dyre Mercedes fra Viborg Autogård var der en vild biljagt med flere politibiler involveret, blandt andet i Kjellerup og omegn.

I går eftermiddag blev den 31-årige vestjyske mand så fængslet - uden at være til stede, da han var indlagt for narkoforgiftning, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det var tilsyneladende et tip, der en uge efter biljagten førte politiet til en adresse, hvor den 31-årige befandt sig.

Læs også på ditkjellerup.dk
<span>Efter biljagt i Kjellerup:</span> Mistænkt Mercedes-tyv anholdt i Vestjylland <span>Efter biljagt i Kjellerup:</span> Mistænkt Mercedes-tyv anholdt i Vestjylland
Læs også på ditkjellerup.dk:
Efter biljagt i Kjellerup: Mistænkt Mercedes-tyv anholdt i Vestjylland

Natten til torsdag var politiet til stede på adressen, hvor der også befandt sig en kvinde.

Den 31-årige tog flugten til fods og satte sig ind i en bil og skulle til at køre fra stedet, da betjentene nåede frem og skød mod dækkene og sprøjtede den 31-årige med peberspray.

Han nåede knapt at køre, da en betjent fik slukket motoren, men han overgav sig ikke frivilligt.

Først efter slag med politistave faldt der ro over ham.

På stedet fandt politiet flere nøgler til stjålne biler. Desuden har den 31-årige flere kriminelle gerninger på straffeattesten.

Manden skal nu være varetægtsfængslet, indtil han kan udskrives fra sygehuset. Herefter vil han igen blive stillet for en dommer.

mh