Søren Hansen fra Silkeborg fylder 90: En trofast og loyal fødselar

Søren Hansen er aldrig løbet af pladsen i utide, og gennem et langt liv, hvor jagten blev en livsstil, har mange foreninger nydt godt af hans engagement

Udgivet:25. januar 2022, 11.00

Læsetid:5 minutter

- Jeg skønner på at kunne stå op hver dag og selv tage mine strømper på. Set i tilbageblik er jeg godt tilfreds med mit livs forløb og har stadig mod på tilværelsen, siger Søren Hansen. Her med den buk, han som 85-årig nedlagde under en jagt i Riga, der satte et flot punktum for et langt liv som jæger.

FØDSELSDAG:- Jeg synes selv, jeg har været en trofast soldat i alt, hvad jeg har beskæftiget mig med. I de 70 år jeg har haft stemmeret, har jeg stemt socialdemokratisk. I det nuværende Nordea har jeg også været stabil kunde i 70 år. Jeg har været med i Funder Jagtforening i 67 år, hvor jeg i 2009 blev udnævnt til æresmedlem. Jeg har abonneret på Midtjyllands Avis i over 60 år, været medlem af Forsvarsbrødrene i næsten 70 år og af Metal i 68 år.

Ordene kommer fra Søren Hansen, Borgergade i Silkeborg, der fylder 90 år tirsdag den 25. januar.

Søren Hansen blev født som nummer to i søskendeflok på syv på en gård i lille Bredlund, og det var også her, han havde sin opvækst. Allerede som 13-årig havde han den sorg at miste sin mor, der som 37-årig døde fra syv børn, hvoraf den yngste var ni måneder og næstyngste blot to et halvt år gammel. Den yngste blev bortadopteret til en morbror og den næstyngste til en moster. På den måde bevarede alle søskende kontakten med hinanden livet igennem. I dag er de fire søskende tilbage af flokken med Søren Hansen som den ældste.

Hjemmet på Borgergade vidner om et aktivt liv med foreningsarbejde og engagement. Her finder man blandt andet hædersbeviser, pokaler og trofæer.

I skole hver anden dag

Han er fra en tid med syv års skole og skolegang hver anden dag.

Resten af tiden blev brugt til at hjælpe hjemme på gården. Som 15-årig kom han ud at tjene hos sognefogeden i St. Bredlund, hvor han var i to år. Derefter fulgte et år på en gård i Funder, hvorefter Søren Hansen var ved at være træt af landbrug.

I stedet endte han med at få en læreplads hos smed Juul i Funder, hvor han var i otte år, dog med et afbræk for at aftjene sin værnepligt, der blandt andet betød en udstationering i Izehoe.

- Det var der, jeg fik lært at sige; zwei beer, grosse og kleine, griner Søren Hansen, der i 1954 mødte sin kommende hustru Ulla.

Det skete ved et bal i Funder Forsamlingshus, og året efter blev parret gift. Siden fulgte børnene Else, Jørn, Kim og Poul og 49 års ægteskab.

Nogen sagde, at man ikke lavede noget på DAB, men der gik da en bus ud derfra hver dag. Jeg var glad for at være der. Passede man sit arbejde, havde man det godt der.
Søren Hansen

Jæger og foreningsaktiv

Efter ansættelse hos smed Juul fulgte otte år på Lysbro Fabrikker samt 30 år på DAB.

- Nogen sagde, at man ikke lavede noget på DAB, men der gik da en bus ud derfra hver dag. Jeg var glad for at være der. Passede man sit arbejde, havde man det godt der, siger Søren Hansen, der i sin fritid engagerede sig i det lokale foreningsarbejde.

Ungdomsforeningen, gymnastikforeningen, vandværket og jagtforeningen i Funder var blandt de, der nød godt af hans frivillige arbejde. Søren Hansen var også fodboldtræner i en årrække og spillede selv fodbold, til han blev 50 år. Det blev dog jagten, der vandt hans hjerte, og siden han som 12-årig skød sin første hare, har jagten været en livsstil for fødselaren.

- At være jæger er en livsstil, og det bliver det vel ret naturligt, når man er vokset op med en far, der var ivrig jæger. Men jeg havde en farbror, der var skytte og jagthunde-dressør. Når jeg ikke var i skole, var jeg altid med ham. Han fik tilsendt engelske jagthunde, som han hentede på sin Nimbus motorcykel med sidevogn, og jeg var tit med ham. Det var ham, der tændte gnisten og den helt store interesse for jagt og hundedressur, siger Søren Hansen, der altid selv har haft jagthunde og vundet en del førstepladser med dem.

Prins Henrik var en jovial og humoristisk mand. Engang stod jeg ved siden af prins Henrik og hans vagter, da prinsen skød en fasan, der faldt ned på engen foran os.
Søren Hansen

På jagt med prins Henrik

I 1980’erne begyndte han som klapper ved fasanjagterne på Frisenborg Gods ved Hammel.

Senere i 1990’erne blev det ham, der skaffede de 12 klappere, der skulle bruges til en jagt. Særligt mindes han den årlige kongejagt 3. juledag, hvor han flere gange havde mulighed for at komme tæt på de kongelige. Prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.

- Prins Henrik var en jovial og humoristisk mand. Engang stod jeg ved siden af prins Henrik og hans vagter, da prinsen skød en fasan, der faldt ned på engen foran os. Vagten, der havde prinsens gravhund i snor, fik bud om at slippe den løs, så den kunne hente byttet. Hunden løb også fluks hen til fasanen, satte begge poter på den og begyndte at plukke den - og blev ved. Jeg kunne ikke dy mig for at sige: Hvis den engang kommer tilbage med den, så er den da vist grydeklar!

Prins Henrik svarede med et grin, at han ikke kunne forstå det, for den plejede altid at komme tilbage med den.

Har skudt sin sidste buk

Søren Hansens sidste skud med riffel blev afgivet i juni 2017 under en bukkejagt i Letland. Her var han på jagt med sin jagtkammerat gennem 35 år, Jens Thøgersen.

- Han har en lysfabrik i Letland, hvor han beskæftiger 400-500 mand, og så råder han over et stort jagtområde. Jeg havde fået rejsen af mine børn i 85 års fødselsdagsgave, og min søn Kim ledsagede mig på rejsen. I lufthavnen i Riga blev vi hentet af Jens og indkvarteret på et lokalt hotel. Jens havde inviteret mig til at komme og skyde en buk hos ham. Om »Diana« ville være mig gavmild! Det var en aftenstund midt i juni 2017, det skete fyldest, jeg skød en råbuk. Det blev mit sidste skud med riffel. Jeg fik trofæet med hjem, det var sat på plade klar til at hænge op til minde om en fantastisk oplevelse, siger Søren Hansen, der ikke længere har jagttegn.

- Men jeg ved stadig, hvilken vej løbet skal vende, siger han, der bor alene, men hygger sig sammen med veninden Norma Poulsen over et godt måltid og dans to-tre gange om måneden.

Aktiv bowler

- Siden jeg var 15 år, har jeg altid været glad for at danse og er det stadig, siger fødselaren der også gerne besøger de lokale sportshaller og -anlæg, når de sportslige udfoldelser hos børnebørn og oldebørn skal følges.

- Jeg har altid fulgt mine børn, mine otte børnebørn og to oldebørn, når de har dyrket deres sport. Især fodbold og håndbold som er min store interesse. Jeg ser det meget i tv og har årskort til Silkeborg-Voels damer, som jeg følger med stor interesse, siger Søren Hansen, der siden 1999 har været en aktiv bowler, ligesom han spiller kort på Rosengårdcentret tirsdag og fredag.

Den runde dag fejres med familien i Bådklubben i Indelukket lørdag den 29. januar. bruvik

Læs også på ditsilkeborg.dk
<span>Boghandleren på Torvet i Silkeborg fylder 50:</span> Et liv med bøger <span>Boghandleren på Torvet i Silkeborg fylder 50:</span> Et liv med bøger
Læs også på ditsilkeborg.dk:
Boghandleren på Torvet i Silkeborg fylder 50: Et liv med bøger