Silkeborg-Voel-spillere i kvartfinalen ved VM

Udgivet:29. juni 2022, 09.01

Læsetid:1 minut

Silkeborg-Voel møder Team Esbjerg i kvindeligaen. Jysk Arena. Foto: Martin Ballund Maja Munch Laursen Maja Laursen

Håndbold Det danske U20-landshold for kvinder spillede sig tirsdag videre til kvartfinalen ved VM i Slovenien, da det blev til 19-19 i den sidste mellemrundekamp mod Frankrig.

Med i kampen var Silkeborg-Voel-fløjen Maja Laursen og hendes nye klubkammerat Thea Rasmussen, der denne sommer skifter til Voel-klubben fra Skanderborg. Sidstnævnte scorede to gange i opgøret. I søndags scorede hun hele otte gange, da Danmark tabte 32-35 til Norge. I den kamp bød Maja Laursen ind med tre mål.

I kvartfinalen venter Ungarn.

- Vi skal møde et ungarsk hold, som er storfavoritter til dette VM. De har vundet de to forudgående mesterskaber med den her årgang, siger U20-landstræner Heine Eriksen til dhf.dk.

Indlæser debat