Finansboss fra Sejs-Svejbæk hjælper Frivilligcenter

Sparekassen Kronjylland-ansatte er parate til at yde et stykke frivilligt arbejde i Silkeborg

11. november 2019, 13.48

Klaus Skjødt fra Sejs-Svejbæk er administrerende direktør i Sparekassen Kronjylland. Foto: Sparekassen Kronjylland

SILKEBORG Den lokale afdeling på Vestergade og alle andre afdelinger i Sparekassen Kronjylland holder lukket tirsdag 26. november.

De cirka 700 ansatte i det Randersbaserede pengeinstitut skal dog ikke ligge på sofaen derhjemme.

Derimod har man i anledning af Sparekassen Kronjyllands 190 års fødselsdag 26. november besluttet, at alle får fri til at lave et stykke frivilligt arbejde. Det gælder også Silkeborg, hvor privatkundechefen på Vestergade, Conny Frost, opfordrer klubber, foreninger eller andre med et godt formål i Silkeborg Kommune til at henvende sig, hvis de har et projekt, hvortil der kan bruges et par frivillige hænder.

At gøre en forskel...