De samme campingvogne står på marken længe

Udgivet:04. december 2020, 12.18

Læsetid:2 minutter

Af Inge Lyngsø. Søren Kannes Vej Vium

3 år siden

SKROT Vedr. MJA´s artikel af 1-12-2020 om brugte/skrottede campingvogne på mark i Vium.

Jeg har intet ønske om at gå ned på det niveau, hvor Ole Ruskjær befinder sig, men blot knytte følgende kommentarer til artiklen, nemlig:

- Det er ikke korrekt, når Ole Ruskjær påstår, at campingvognene på marken løbende bliver udskiftet og videresolgt efter nogle få uger på stedet. Hovedparten af de campingvogne, der er at se på marken, har stået der i adskillige måneder. Så lang tid, at de fleste er helt grønne af ælde. Sådan har det for øvrigt været i flere år.

Hovedparten af de campingvogne, der er at se på marken, har stået der i adskillige måneder. Så lang tid, at de fleste er helt grønne af ælde. Sådan har det for øvrigt været i flere år
Inge Lyngsø

- Ole Ruskjær gradbøjer efter min mening sagen, så det passer ind i hans egen virkelighed. At han nu også udtaler, at han stoler på Landsretten og har rettet sig efter dommen, afsagt i marts 2016, harmonerer på ingen måde med, hvad han tidligere har udtalt, bl.a. til MJA og til TV-Midtvest tilbage i januar 2019.

Derudover har Ole Ruskjær også tidligere udtalt, at han føler »At vi har de tilladelser, vi skal have«. I min verden kan man IKKE FØLE, at man har en tilladelse, men derimod have den på skrift.

Sagen startede helt tilbage i 2002 hvor Viborg Amt første gang meddeler Ruskjær påbud om at fjerne oplag af containere på marken.

Naturklagenævnet og Kjellerup Kommune var for tid tilbage også indblandet i sagen. Tilbage i november 2012 udsteder Silkeborg kommune det første påbud om fjernelse af oplaget af campingvognene. Her otte år efter er sagen endnu ikke afslut- tet.

Læs også
Kommune politianmelder campingvognsforhandler Kommune politianmelder campingvognsforhandler
Læs også:
Kommune politianmelder campingvognsforhandler
Læs også
Ole Ruskjær nægter at fjerne sine campingvogne i Vium Ole Ruskjær nægter at fjerne sine campingvogne i Vium
Læs også:
Ole Ruskjær nægter at fjerne sine campingvogne i Vium

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad denne sag har kostet samfundet af ressourcer og skattekroner.