Blæst fra højhus i Fredensgade

16. november 2019, 08.00

Foto: Martin Ballund

TURBULENS Nu hvor mange silkeborgensere har vænnet sig til Papirtårnet, er fokus rettet mod det planlagte højhus ved Søndertorv. Der er delte meninger, men der mangler et par emner i debatten, nemlig om blæst i gaderne og klimaaftrykket.

Højhuse vil altid give forhøjet vindhastighed på gadeplan. Vindhastigheden stiger, jo højere man kommer op. Vindpresset på højhuse omdannes til hvirvler ned langs facaden, og der opstår turbulens, som forstærkes af lavere bebyggelse ved højhusenes fod. Hvis det nye højhus bliver bygget, bliver det vanskeligt at finde en stille hyggekrog på Søndertorv, og man skal holde på hatten i de omkringliggende gader. Disse gener opstår ikke i samme grad med lavere højde på bebyggelsen.

Silkeborg vil gerne være en klimavenlig kommune. Det kommer det til at knibe med, så meget som der bygges. Ifølge The World Green Building Council stammer næsten 40 procent af de globale CO2-udledningen fra bygninger, heraf de 28 procent fra varme, køling og lys. Ca. 11 procent er fra materialerne, hvor især beton og jernarmering er klimasyndere. Selv om det ser meget bedre ud i Danmark på grund af vind- og solenergi, isolering og LED-pærer, som gør den daglige CO2-udledning fra bygninger væsentligt mindre end på globalt plan, så er det meget store forbrug af byggematerialer et problem. Desuden kan man forvente en stigning i brugen af energi til køling, når klimaet bliver varmere.

Der er også positive virkninger, hvis højhuse får flere til at gå eller cykle, når de bor lige om hjørnet til butikker og forlystelser. Byfortætningen betyder også, at landbrugsjord og naturarealer ikke bliver beslaglagt af huse og veje, og at antallet af dispensationer fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje bliver reduceret.