Fængselsstraf: Mænd på kæmpe tyvetogt til Kjellerup og Silkeborg

Fire mænd fra 20 til 24 år er idømt fængsel for en lang række butikstyverier i Jylland. De har blandt andet været på spil i Silkeborg og Kjellerup

29. september 2020, 16.22

Fire mænd holdt sig ikke tilbage under tyvetogter mod forretninger i 34 jyske byer. I nogle tilfælde brugte de butikkens egen palleløfter til at få varerne ud at butikken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

SILKEBORG/KJELLERUP Fire mænd havde en plan. En plan om at begå veltilrettelagte tyverier i en lang række butikker i Midt- og Østjylland. Heriblandt i Kjellerup og Silkeborg.

Mens nogle distraherede de ansatte, stjal andre alt fra fødevarer, øl og sodavand til tøj, parfume, kontanter, kaffe og cigaretter.

Ved nogle tilfælde var butikkens egen palleløfter blevet brugt til at køre varer ud ad vareindgan...