God lodtrækning for SIF: Slovensk eller finsk hold venter

Tirsdag over middag blev der trukket lod til playoffrunden i Europa League

Udgivet:02. august 2022, 13.17

Læsetid:1 minut

SIF skal en tur til Slovenien eller Finland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Michael Helligsø
Sportsjournalist| mih@midtjyllandsavis.dk

FODBOLD Silkeborg skal enten en tur til Slovenien eller Finland i playoffrunden til Europa League.

Det blev en kendsgerning tirsdag over middag, hvor UEFA trak lod til playoffkampene.

Her blev SIF parret med vinderen af kampen mellem slovenske NK Maribor og finske HJK Helsinki, og dermed undgik klubben store klubber som Fenerbahce og Olympiacos.

Det første opgør spilles på udebane 18. august, mens der er returkamp den 25. august på Jysk Park.

Inden da spiller NK Maribor og HJK Helsinki om retten til at møde SIF.

Hvis SIF vinder samlet i de to opgør, er klubben videre til Europa Leagues gruppespil.

Ender det med et samlet nederlag, deltager SIF i stedet i gruppespillet i Conference League.

Den samlede lodtrækning

Dnipro – AEK Larnaca FC/FK Partizan.

KAA Gent – Omonoia FC.

Austria Wien – Fenerbahçe/1. FC Slovácko.

Linfield FC/FC Zürich – Heart of Midlothian.

NK Maribor/HJK Helsinki – Silkeborg IF.

Malmö FF/F91 Dudelange – Sivasspor.

Qarabağ FK/Ferencváros – Shamrock Rovers/FC Shkupi.

Maccabi Haifa/Apollon Limassol – Olympiakos/ŠK Slovan Bratislava.

Røde Stjerne/FC Pyunik – FC Sheriff Tiraspol/FC Viktoria Plzeň.

Ludogorets/GNK Dinamo – Bodø/Glimt/FK Žalgiris Vilnius.

Indlæser debat