Efter corona-mistanke: Børnehave genåbner

20. august 2020, 06.15

RESENBRO Specialbørnehaven Solsikken i Resenbro genåbner i dag torsdag. Børnehaven blev midlertidigt lukket ud fra et forsigtighedsprincip, da et barn viste symptomer på smitte med coronavirus. Barnet er nu testet negativ for smitte.

Lukningen betød, at 10 børn og 16 medarbejdere tilknyttet institutionen blev bedt om at isolere sig og først vende tilbage, når der var en negativ test for coronavirus.