Politiet fandt hash-planter i Thorning-bolig

4. juni 2021, 15.11

THORNING På baggrund af et tip ransagede politiet torsdag en bolig i Thorning.

Her var der installeret et mindre skunklaboratorium, hvor to beboere dyrkede hashplanter. Hos en 55-årig mand beslaglagde politiet 11 cannabisplanter, svarende til godt 300 gram hash, en digitalvægt, lidt penge, vækstlamper og noget strømforsyning.

Hos en 35-årig mand fandt betjentene seks planter, svarende til 168 gram hash, tre joints, 21 gram skunk og et par gram hash. Lokalpolitiet oplyser, at begge mænd blev sigtet for videresalg af euforiserende stoffer.