Gymnasiet åbner dørene

8. november 2019, 12.44

Potentielle kommende elever kan høre mere om livet - fagligt og socialt - på det lokale gymnasium.

BJERRINGBRO I morgen formiddag slår Bjerringbro Gymnasium på ny dørene op for et af årets tilbagevendende højdepunkter - Åbent Hus arrangementet.

Der vil blive serveret lækker morgenmad, som kommende elever, deres forældre og nysgerrige sjæle kan nyde, mens de møder både lærere og elever på Bjerringbro Gymnasium, der både vil fortælle om gymnasiets fag og studieretninger og fremvise BG-livet.

Bjerringbro Gymnasium glæder sig til at fortælle om, hvordan det er at gå i gymnasiet - både fagligt og socialt.

Lærere og elever vil præsentere fagboder med informationer om gymnasiets fire spor: Be Global, Be Science, Business og HF. ks