DET ER DIT VALG - KV21

Tryghed og dialog i Bryrup

11. oktober 2021, 14.11

PLEJEHJEM Selvfølgelig skal vi sikre, at der stadig er et plejehjem og et demensplejecenter i Bryrup. Og selvfølgelig skal vi sørge for, at der er arbejdspladser i Bryrup. Og i alle andre lokalområder. Det giver ligesom sig selv. Det er dejligt at det nu officielt er meldt ud, at det er på plads i Bryrup.

På baggrund af den tidligere proces, er det vigtigt at påpege vigtigheden af et inddragende forløb. Kontinuerligt. Ikke kun information, men dialog.

Ikke kun fordi man skal, men fordi man politisk vil. Lytte, lære og tage imod alt den gode viden og information, der ligger hos borgerne lokalt.

I området bor mange, som har brug for yderligere tryghed. En tryghed som kun et forløb med plads til dialog, kan give. Inden vi går i gang. Og løbende.

Det er vores håb og tro, at der fremadrettet politisk bliver taget langt mere hensyn til de berørte borgere i nærområdet. Og i resten af lokalområdet. Historikken taget i betragtning. For os synes det som en selvfølge, men det skal påpeges. Så det gør vi. Selvfølgelig.

Indlæser debat...