Kusk Hvidevarer dropper alt det med tilbud på Black Friday

Kusk Hvidevarer holder ikke Black Friday. Forretningen vil ikke snyde kunderne, så man giver i stedet gode tilbud alle ugens dage - året rundt

Udgivet:23. november 2022, 16.30

Læsetid:1 minut

Peter Kusk er parat med kaffe på fredag - ikke nogle særlige Black Friday-tilbud. Han vil nemlig ikke snyde folk..

Rasmus Viuff
Egnsredaktør| viuff@midtjyllandsavis.dk

KJELLERUP I annoncen i Kjellerup Tidende i denne uge fra Kusk Hvidevarer op til Black Friday kan du læse en stor tak til de faste kunder i forretningen. Men ingen tilbud. Og det er der en god grund til. Peter »Kusk«, der egentlig hedder Steen Pedersen fra forretningen mener, at Black Friday lidt er at snyde kunderne.

Han foretrækker at holde priserne der, hvor de plejer at være. Og det er som regel det rigtige sted, for ellers kan han jo ikke holde fast i butikkens slogan; Husk først til Kusk.

- Vi vil ikke fylde vores annonce med ting, som vi så ikke har alligevel. Det kan gå i Aarhus eller Silkeborg, men ikke i Kjellerup. Der vil folk blive utilfredse, siger Peter Kusk.

- Vi har de rigtige priser hver gang. Vi har ikke brugt tid på at mærke varerne op før Black Friday, for så at sætte priserne ned igen. En vaskemaskine koster det, den koster at producere. Det vil være snyd at bilde kunderne ind, at vi har 50 procents avance på alle varerne, som vi kan fjerne. Sådan er virkeligheden ikke.

Lidt snyd

Han mener, at Black Friday mest handler om at få kunderne til at føle, at de får et godt tilbud. Men det er ikke virkelighed; det er lidt snyd, mener han.

- Så i stedet for at fylde butikken med masser af Black Friday-tilbud, så byder vi på en kop kaffe i butikken og en snak og nogle af vores gode tilbud. Sådan som vi plejer, siger Peter Kusk.

- Og hos os er det altid vigtigt, at kunden får en god og fair handel. Det er det eneste, der tæller.

Indlæser debat

Mere interessant læsning

Mest læste

Kjellerup

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere