Midtjyske Meninger: Den svære toer

10. juli 2020, 12.16

Foto: Jakob Stigsen Andersen

»At få sit barn nummer to føles som at få tyve«. Sådan lød ordene fra min frisør forrige lørdag. Den lørdag var jeg stadig »blot« far til en enkelt søn. Med min frisørs ord in mente så jeg endeløse bleskift - hvis man da kan sige sådan om netop et bleskift. Bunker af vasketøj så store, at bogen om »Danmarks bjerge« må skrives om. Stofbleer overalt og nonstop barnegråd. Alt sammen til tonerne af Kesis hit »Søvnløs«, med refrænet: »Jeg har ikke sovet i et år«.

Spørgsmålet er så, skal man lytte til sin frisør? Har hun ret? Frisører er kloge folk. De hører meget. De snakker meget. De ser tingene sådan lidt fra oven. Med hud og hår. Altså tillagde jeg min frisørs udsagn en vis tyngde.

Således opløftet forlod jeg salonen. Nyklippet og klar til at tage imod nyeste medlem af familien. Han ankom dagen efter. Et vaskeægte søndagsbarn. Søndagsbarnet er ifølge folketroen kendetegnet ved, at han har heldet med sig, er begavet, venlig og glad samt synsk. Jeg vælger at tro på det hele.

Og så alligevel ikke. For ingen børn er ens. Ofte har vi travlt med sammenligningerne. Hvornår kan hvem hvad? Hvem ligner hvem?

I Ditte Menneskebarn siger Nexø: »Intet menneske er en gentagelse eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører jordens bane og en stakket tid drager deres lysende vej henover den - en fosforesceren mellem to evigheder af mørke«. Det er sandt. Og derfor glemmer man også bleskift, vasketøj og al det andet, der følger med, når man sidder med et lille og helt nyt væsen i sine arme.

I samme roman spørger Ditte i øvrigt sin bedstefar: »Hvordan ser Vorherre ud«. Bedstefaren svarer tøvende. »Ja, se han har jo begge hænder fulde. Og endda kan det vel stundom synes for vi andre, at han har taget sig mere på, end han kan overkomme - se sådan ser han ud.«

Det er dejligt at vide, at også Vorherre kan se sådan ud. For netop den følelse kan sagtens komme over en nybagt far.

Læseren er muligvis enig efter læsning af denne klumme. Der kan ryge et komma, når øjnene bliver små. Og alligevel er alting dejligt. Meget få ting i verden kan slå det at sidde oppe klokken 03 om natten, med sin lille nye søn i armene, mens månen sig langsomt hæver over bakkerne omkring Thorsø. Alle andre er gået i seng. Alt er stille, alt er godt. Den gamle måne og det lille nye væsen. Jeg er den eneste, der ikke sover nu i Europa, Som Thomas Helmig synger det.

Fra Kesi til Nexø og fra Nexø til Helmig. Nu vil jeg lade læseren nynne en lille en med Carl Nielsen. Dem sover man så godt på.

God sommer.