Midtjyske Meninger: Lidt om det svære

21. oktober 2020, 12.31

Det er ikke nyt, at forholdet mellem kønnene fylder meget. Det fylder i hverdagen, og det fylder i litteraturen og i kunsten. For tiden fører »Mee Too« krænkelseskrig mod magtfulde mænd, der har udnyttet deres magt til at opnå særlige fordele. Det er ikke et nyt fænomen - slet ikke.

Det udfoldes for eksempel i operaen »Tosca«, hvor den magtfulde politichef tilbyder at benåde Toscas forlovede i bytte for et knald. Dødsdommen har politichefen selv tildelt ham. Det ender helt galt.

En helt anderledes fortælling er der i operaen »Don Juan«. Den indledes med, at Don Juan stikker faderen til en af hans forførte kvinder ihjel. Hun vil have hævn. At Don Juan er en serie-forfører afslører hans tjener for en af de andre forførte kvinder, som leder efter ham. I Spanien alene har han forført 1003 kvinder, trøster han hende med. Det er i det hele taget en vildt forførende opera, der kommer langt omkring.

Kierkegaard var fuldstændig fascineret af Don Juan skikkelsen. Han så samtlige forestillinger, da operaen blev opført i København. Han ville forstå Don Juan og hans verden. Det endte i nogle analyser fra filosoffen. Det er spændende læsning, men Kierkegaard var ikke selv tilfreds med dem. Han måtte konstatere, at Don Juan var umulig at forklare, og at han kun kunne forstås gennem musikken. Han sluttede med stor begejstring sine analyser af med en anbefaling til læserne: »Hør, hør, hør Mozarts Don Juan«.

Hvordan står det så til med »musikken« i Silkeborg? Har vi fået en Helle Gade, der både kan begejstre og forføre? Nogen undrede sig sikkert over, at ingen af de længere siddende politikere i byrådet, blev valgt, da der skulle vælges borgmesterkandidat.

Mit gæt er, at man i partiet i den grad manglede nogen, der ikke bare var en fortsættelse af den dybeste almindelighed med de samme gamle floskler i forudsigelige læserbreve. Med Helle Gades nye hold ser jeg selv frem til en større optimisme i byen. En fornemmelse af både rationalitet, indlevelse og musik i beslutningerne fra rådhuset, hvis hun bliver borgmester.

Og hvad så med Venstre? Nu er jeg ikke den, der følger vildt meget med på de indre linjer, hvis der da er nogen. Der synes at være en vis form for kaos i det gamle parti, med mystiske udmeldelser og et forvirrende interview med borgmesteren i kartoffelferien. Min overordnede oplevelse var, at der var noget, der skulle tales udenom. Det var ikke specielt charmerende. Der var ikke engang spor af vilje til at kæmpe.

Måske var det noget med en tur i operaen, hvor det vanskelige liv foldes ud i musik - så det er til at forstå.