Louise slået ud af corona: Jeg gad ikke stå ud af min seng

Da coronakrisen lammede landet, faldt Louise Ellebæk ned i et stort hul, der tog lang tid at grave sig op fra. Nu er den 22-årige håndboldspiller fra Silkeborg-Voel kommet ud på den anden side af krisen, og hun håber, at hendes historie kan være med til at hjælpe andre i en lignende situation

5. september 2020, 08.00

- Jeg lærte at være i mig selv og kun tænke på, hvordan jeg havde det. Det lyder egoistisk, men det skal man nogle gange. Det nytter heller ikke noget at lade som om, at man er jordens gladeste pige, når man er ked af det, siger Louise Ellebæk om sin hårde periode, der varede flere måneder. Foto: Martin Ballund

HÅNDBOLD Det var en forårsdag midt i coronakrisen, at Louise Ellebæk ramte bunden.

Aftenen forinden havde hun hygget sig med holdkammeraterne Hege Bakken Wahlquist og Jane Schumacher, men dagen efter var den 22-årige håndboldspiller helt ved siden af sig selv.

- Vi havde en rigtig sjov aften, og jeg mærkede ikke, at jeg var ked af det. Men dagen efter ramled...