Den bedste fødselsdagsgave: Vasi må blive i Danmark

Vasikan Thavarasa fyldte 18 år den 29. september. Onsdag kom den bedste fødselsdagsgave, han kunne få: En opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen

9. oktober 2019, 14.53

Vasikan Thavarasa - eller slet og ret »Vasi« - og hans danske familie med forældrene Zorica og Eddie Kragelund og brødrene Lukas og Noah kan ånde lettet op: Udlændingestyrelsen har afgjort, at han må blive i Danmark - i første omgang i to år. Men den midlertidige opholdstilladelse er givet med mulighed for varigt ophold. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG Lettelse. Slet og ret.

Sådan var reaktionen, da Vasikan Thavarasa og hans plejefamilie i Silkeborg onsdag fik besked fra Udlændingestyrelsen om, at den 18-årige srilankanske og forældreløse unge mand må blive i Danmark.

»Du har fået opholdstilladelse«, lyder det i mailen.

»Vasi«, som han kaldes af sin danske familie og venner, var i skole på handelsgymnasiet, da hans ...