Politikere udpeger ny Regatta-arrangør i næste uge

- Det er, som om én eller to skal have bolden, og det kører vi med nu, siger Søren Kristensen efter onsdagens møde

28. februar 2019, 07.12

SILKEBORG Selvom ansøgerne ikke accepterer forslaget om at arrangere Regattaen i fællesskab, er økonomi- og erhvervsudvalget fortrøstningsfuldt efter onsdagens møde med de tre ansøgere: Jysk Musikteater, Riverboat/DGI og Ildfest Silkeborg.

- Vi har haft en meget konstruktiv drøftelse, og det skinner igennem, at de alle tre har engageret sig meget i, at vi skal skabe en stor, festlig begivenhed. Nu skal vi tygge lidt på det, vi har hørt. På et møde i økonomi- og erhvervsudvalget på tirsdag træffer vi en beslutning, siger næstformand i økonomi- og erhvervsudvalget, Søren Kristensen (S).

Det er som 1. viceborgmester ham, der leder møderne, eftersom borgmester Steen Vindum (V) har erklæret sig selv inhabil. Årsagen er, at han sidder i bestyrelsen for Jysk Musikteater, der er en af ansøgerne.

Accepterer afvisning...