Midtjyske Meninger: Tænk dig om

1. august 2019, 12.59

Foto: Martin Ballund

Da jeg var barn, var en af vores bedste »drengestreger« at lægge en fint indpakket »gave« på vejen. I gaven var der bundet en næsten usynlig fiskesnøre, og når der så var trafikanter, der stoppede og skulle til at tage gaven op, trak vi pakken ind i skoven og spænede ind i den nærmeste grantykning, hvor vi faldt om af grin.

Det nummer hyggede vi os meget med, da vi var i tiårsalderen. Vi var ikke konstant overvågede, så vores forældre vidste ikke noget, og de ville helt givet ikke have billiget det, men det var for så vidt ganske uskadeligt, og efter en tid kedede det os, og vi hittede på nye skarnsstreger.

I Silkeborg har nogle berusede, unge fyre spændt stålwirer over gågaden, hvilket kunne blive fatalt for eksempelvis cyklister, der intetanende kunne køre ind i wirerne.

På en overvågningsvideo kan man se, at det ikke er børn, der har været på spil, så det er som sådan ikke en drengestreg, selvom det måske lige i gerningsøjeblikket har kunnet virke sådan. Det er ugennemtænkt, dumt og farligt.

Drengestreger handler tit om, at det kan være sjovt at se, hvordan »ofrene« for dem tager det. Og dem, det går ud over, kan også somme tider selv more sig over det - i hvert fald efter lidt tid. Men kan det medføre skader på liv og lemmer, bliver det aldrig sjovt!

I min barndom blev der lavet en frygtelig masse ballade, men det var alligevel for det meste ret uskyldigt, for de fleste af os havde hele tiden en forældrestemme i baghovedet, der sagde »Tænk dig om«. Og jeg synes, at vi tænkte os om. Nogle ting kan man aldrig helt overskue konsekvensen af, og der kan altid gå noget galt, men det er sundt at have lært at tænke på, hvad værst mulige udfald kan blive.

Vores forældre havde ikke tid til at være over os hele tiden. Vi var meget på egen hånd, men der var nogle helt klare regler, der var gældende: Vi skulle ikke lave skade, hverken på os selv, hinanden eller noget materielt.

Og der kunne være ret håndfast konsekvens af at glemme at tænke sig om. Jeg husker et par københavnerferiebørn, der masede kirsebærsaft ud i ansigtet og lagde sig i vejkanten. Da naboen kom forbi og fik et chok, stod hun ud af Folkevognen og ville gribe hjælpende ind, men da ungerne så grinede, smurte hun dem prompte et par på hovedet. Det var ok dengang. Hun snakkede ikke med forældrene om det, og det gjorde ungerne heller ikke, men de blev muligvis lidt bedre til at tænke sig om.