Minder om magtmisbrug

22. oktober 2020, 12.45

ROLLE Statsminister Mette Frederiksen kan tydeligvis bedst lide rollen som den moderlige person, der med en fast hånd svinger pisken over den almindelige dansker.

Når det kommer til suspekte personer i egne rækker, kniber det lidt med fremtræden i offentligheden. Her griber Mette Frederiksen til det laveste niveau, nemlig korrespondancen på Facebook.

Det ville klæde statsministeren at tage skarp afstand fra personer, som dyrker magtmisbrug. Her kunne hun let falde i den samme grøft.

Jeg synes, at der i visse situationer her i covid-19 tiden tages midler i brug, som minder om netop magtmisbrug fra statsministerens side.