En bøn for naturen ved Himmelbjerget

6. januar 2021, 12.55

Foto: Jakob Stigsen Andersen

HIMMELBJERG-PLANER Til arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard. Indlæg til brug i forundersøgelsen vedrørende Himmelbjerget.

Når I starter jeres arbejde ifht. Himmelbjerget bedes I huske, at langt de fleste besøgende på Himmelbjerget kommer for at nyde den storslåede uspolerede NATUR.

Mange kommer desuden for at genopleve barndommens obligatoriske (uanset hvor i landet man boede, gik på et tidspunkt en udflugt til Himmelbjerget) - at gense og vise andre stedet og naturen er den alminde- ligste begrundelser for besøgene.

Please, uanset hvad I gør, så har naturen ikke brug for at blive »udviklet« - hav respekt for den, lad den være, som den er - vedligeholdt, men ikke ændret!!!

Marianne Nørmose

Please, uanset hvad I gør, så har naturen ikke brug for at blive »udviklet« - hav respekt for den, lad den være, som den er - vedligeholdt, men ikke ændret!!!

Lad ikke naturen ved Himmelbjerget blive u-genkendelig - please!

Som silkeborgenser har jeg brugt naturen i området siden 1946 - vandret og sejlet og de senere år, hvor jeg har boet i Ry, har jeg snakket med rigtig mange hverdagsturister på Himmelbjerget - alle har givet udtryk for at være kommet p.g.a. naturen og stedets særlige atmosfære (bl.a. salgsboderne på toppen og det ældgamle hotel Julsø, som ønskes genopført efter brand. Det lå ved Hjejlbådenes anløbsplads ved bjergets fod og trak turister til - ved også at være et fremragende spisested)

Husk naturen - respekter den - 2020 viste mange danskere, hvor stor betydning den gratis adgang til naturen har - den er også en uhyre væsentlig del af stedets historie - sigt ikke kun på NYE turister - til gengæld bliver vi, der kom tidligere, måske væk.

God arbejdslyst.

P.S. Vi er også nogen som dyrker stedets energi/spiritualitet, men det er en hel anden historie, som næppe vil kunne »redde stedet«, eller vil kunne hindre det bliver ødelagt af »udviklingen«. Far med lempe - please!