Et langt liv med ørehængere

Melodierne fra Olsen Banden og »Matador« er folkeeje, og komponisten bag, Bent Fabricius-Bjerre, er en del af dansk kulturhistorie

7. december 2019, 07.00

Bent Fabricius-Bjerre, der fylder 95 år lørdag den 7. december, er blandt andet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Den høje alder har langtfra fået ham til at gå i stå. Tidligere i år stod han på scenen i DR Koncerthuset. Og i biografen lige nu kan man høre nykomponeret musik fra hans hånd i filmen »Kollision«. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FØDSELSDAG: Få komponister har fået så mange danskere til at nynne og fløjte som Bent Fabricius-Bjerre.

Temaerne til Olsen Banden-filmene og »Matador« har i dag status af nationalklenodier, og ingen kan bebrejde den anerkendte komponist og pianist, hvis han ser tilbage med stolthed, når han lørda...