
SKANDERBORG Sydøstjyllands Politi undersøger i øjeblikket om et sæt stjålne nummerplader med indregistreringsnummeret BR 94756 er blevet brugt under et indbrud på Almuevej i Vrold ved Skanderborg lørdag aften.
Her har videoovervågning af boligen fanget gerningsmændenes tyveri af tre designerstole og deres efterfølgende flugt i en varebil med nummerplader, der matcher de stjålne. Nummerpladerne er ifølge politiet stjålet fra samkørselspladsen på Ørstedsvej i Stilling fredag imellem klokken 12 og 15.45.
bes