Ludersøn 2 - om tysk fankultur

Af Henrik Køhler. Himmelbjergvej 91 Laven st. (St. Pauli-fan over en kam)

FANKULTUR For nylig havde jeg et indlæg om FCM-fans der råbte »ludersøn« hver gang, stadionspeakeren annoncerede fornavnet på SIF-spillerne. Forleden sad jeg og fulgte det andet opgør på ZDF, da HSV forspildte chancen for oprykning til Bundesligaen for 6. år i træk ved at tabe 3 - 1 til VfB Stuttgart, efter at det første opgør var endt med et nederlag på 3-0. Selv om slaget var tabt længe før slutfløjtet, blev der sunget og supportet på tribunerne for fuld skrue. Da kampen blev fløjtet af, forventede man næsten, at der ville blive ballade, og at der ville blive kastet krus og lignende ind på banen, men hvad skete der? Alle blev på deres pladser længe efter slutfløjt, og spillerne på det tabende (HSV)hold blev nærmest hyldet i medfølelse af deres tilhængere. Kvinderne græd ægte tårer, og mændene led sammen med deres hold, men der var ingen optræk til sure miner eller buh-tilkendegivelser. Det selv om HSV vitterligt har gjort en tvivlsom figur i de seneste mange sæsoner og burde ligge i den gode ende i Bundesligaen. Jeg sad sgu og blev lidt rørt. Var den gået herhjemme i superligaen efter en mere end halvsløj indsats? Næppe.

Måske kunne vi lære noget.