Bryrups børn bagte »grønne« pizzaer

6. klasse fra Bryrup Skole gav kødet baghjul

3. juni 2019, 09.54

6. klasse på Bryrup Skole har prøvet at tilberede sundere pizzaer. De kender blandt andet det rullende køkken fra udsendelserne »Gorm & 100% din ret« sendt på DR Ultra og TV2 samt fra undervisningsmaterialet »GoCook Smagekassen«, som tre ud af fire danske grundskoler bruger i madkundskab.

BRYRUP Parkeringspladsen foran Dagli'Brugsen i Bryrup var onsdag i sidste uge fyldt op af ivrige stemmer, da GoCooks mobile køkken var rykket ind for at inspirere byens familier til at få mere grønt i hverdagen.

Børn fra 6. klasse på Bryrup Skole udviklede deres egne pizzaer med grøntsager som porrer og pastinak.

Dermed blev den klassiske pizza med pølser og pepperoni udfordret.

- I Dagli'Brugsen vil vi gerne være med til at uddanne den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre, fortæller Ulla Storm Kjestrup, der er formand for Dagli'Brugsen i Bryrup og har sørget for, at GoCook kom til byen.

Vejen til flere grøntsager...