Corona-status: Tre nye smittetilfælde i Silkeborg - 520 på landsplan

6. april 2021, 14.11

SILKEBORG Fra mandag til tirsdag er yderligere tre borgere i Silkeborg Kommune testet positive for coronavirus. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Sammenlagt er 36 personer i kommunen konstateret smittet den seneste uge, og det giver et incidenstal på 38. Incidenstallet er antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge.

På landsplan er der registreret 520 nye coronasmittede det seneste døgn med den valide pcr-test. Antal indlagte er på 219. Der er to nye coronadødsfald.

Status på vacciner

Antallet af påbegyndte vacciner i Silkeborg Kommune er 12.975.

Heraf er de 6.669 færdigvaccinerede. Det svarer til 6,9 pct. af kommunens indbyggere.

Indlæser debat...