Nyt tiltag skal skaffe flere pædagoger

Silkeborg Kommune får brug for flere pædagoger

22. september 2021, 07.01

SILKEBORG Om få år vil der i Østjylland mangle 3400 pædagoger. Silkeborg Kommune er en af de kommuner, der vil blive berørt. Allerede til næste kan der blive brug for 100 nye ekstra pædagoger på et tidspunkt.

En ny satsning fra VIA University College, der uddanner pædagoger i syv byer i Region Midtjylland, skal i partnerskab med Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Københavns Professionshøjskole og BUPL styrke rekruttering og fastholdelsen af pædagoger. en

Allerede nu er manglen på pædagoger flere steder så udtalt, at stillinger ikke kan besættes. Og krisen bliver kun værre i de kommende år.

Frem mod 2030 vil der mangle ca. 14.000 flere pædagoger bare for at følge med det stigende børnetal og minimumsnormeringer, viser fremskrivninger.

Alene i Region Midtjylland vil der i 2030 ifølge en analyse fra Damvad Analytics mangle 4.100 pædagoger – fordelt på 3.400 i Østjylland og 700 i Vestjylland.

Derfor har BUPL (børne- og ungdomspædagogernes landssammenslutning) sammen med landets to største kommuner, København og Aarhus, samt professionshøjskolerne Københavns Professionshøjskole og VIA University College, aftalt at gå forrest i et spydspidsprojekt, der kan være med til at vise vejen til øget rekruttering og bedre fastholdelse af pædagoger.

I partnerskabet kan der for eksempel afprøves ordninger, der skal få flere til at uddanne sig til meritpædagog, ordninger med at få pædagoger på deltid op i tid, bedre udviklingsmuligheder i professionen, samarbejde med gymnasier om at vække de unges interesse på feltet og seniorordninger.

Ligeledes håber parterne, at tiltagene kan blive en del af fundamentet for en national rekrutteringsplan med regeringen for bordenden.

- Jeg er glad for, at vi nu kan samle så markante kræfter om at finde løsninger på et potentielt katastrofalt samfundsproblem. Hvis vi ikke lykkes med at rekruttere og fastholde flere pædagoger, vil kvaliteten i vores daginstitutioner falde markant de kommende år. Det bliver børnene, der kommer til at betale prisen. Derfor skal vi i gang med arbejdet nu, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Pædagogmangel

• Frem mod 2030 vil der mangle ca. 14.000 pædagoger i Danmark. .

• Alene i Region Midtjylland vil der i 2030 ifølge en analyse fra Damvad Analytics mangle 4.100 pædagoger – fordelt på 3.400 i Østjylland og 700 i Vestjylland.

• Problemet med pædagogmangel er lige nu størst i hovedstadsområdet og Aarhus, men hele landet vil blive ramt.

• Andelen af pædagoger i landets daginstitutioner er faldende og ligger nu på gennemsnitligt 57 procent. Med store lokale variationer.

• VIA University College har i Region Midtjylland pædagoguddannelser i Aarhus, Horsens, Randers, Grenaa, Ikast, Viborg og Holstebro.

Indlæser debat...