Fokus på Sorring: »Faklerne« er aldrig langt væk

Formanden i STIF, Thue Lindballe, mener, at sammenholdet i Sorring er godt, fordi de ligger på kanten af kommunegrænsen

13. oktober 2019, 17.00

Thue Lindballe er 35 år gammel og har en ph.d. i fysik. I 2014 flyttede han til Sorring sammen med sin kone, Anne. Han har rødder i Silkeborg, hans kone har i Voel og med et job i Aarhus var det oplagt at lande et sted midtimellem. Tidligere har parret boet i New York og New Zealand, fordi Anne modtog et rejselegat. Men bagefter var parret sikker på, at det ville flytte til provinsen. Sammen har parret tre børn; Sigrid på otte, Birk på fem og Eik, der endnu ikke er fyldt et år. Foto: Martin Ballund

SORRING Der er 600 medlemmer i Sorring Toustrup Idrætsforening (STIF). Når Sorring har 1152 indbyggere, er det et pænt tal.

Det kræver sin ildsjæl at stå bag sådan en forening. Og sådan én er Thue Lindballe. Han er formand i STIF og har været det, siden han i 2017 tog over efter Jørgen Wachs, der hav...