Mere smittefarlige varianter: Hønen eller ægget?

11. marts 2021, 09.21

IMMUNFORSVAR Vi hører det oftere og oftere: nu er der kommet en mere smittefarlig variant af virus. Først var det mink-varianten, derefter den britiske variant, og de nyligt ankomne sydafrikanske samt brasilianske varianter er efter sigende endnu mere smitsomme. Men hvorfor så meget fokus på smitsomhed, når varianterne ikke resulterer i flere alvorligt syge eller døde?

Vi kan sundhedsmæssigt vende argumentationen om: at en ny variant er mere smitsom i en befolkning, kan være resultatet af en svagere befolkning, der dermed er mere modtagelig.

Vi er omgivet af bakterier, virus og et utal af andre mikroorganismer, og sådan skal det være. Faktisk er vi kun gæster i en verden af milliarder af mikroorganismer, og vores tilstedeværelse er kun mulig, fordi vi har et immunforsvar, som er finjusteret og gearet til at håndtere den enorme mængde af påvirkninger, vi bliver udsat for.

Et immunforsvar skal holdes ved lige og trænes, hvis det skal forblive stærkt. Balancen i samspillet mellem vores immunforsvar og de gode samt dårlige mikroorganismer er hårfin. Er der en af delene, der svinger til den forkerte side, kan det have katastrofale konsekvenser.

I en hygiejneboble lever vi med begrænset kontakt til andre eller verden omkring os. Vi påvirkes af en minimal mængde af mikroorganismer, og påvirkningerne findes indenfor en lille vifte af muligheder med lille diversitet. Immunforsvaret bliver sløvet i en periode, og det er de samme mikroorganismer, det hele tiden støder på.

Hvis smitten stiger, kan det bl.a. skyldes, at befolkningen netop har været lukket inde eller isoleret, har sprittet af og holdt afstand. Stress, bekymring og angst har i et år været stigende blandt befolkningen, og trivsel, leg og glæde har været undertrykt. Ingen er gået fri af effekten af restriktionerne, og det må have påvirket alles immunforsvar og generelle sundhed i negativ retning. Nu står vi i en situation, hvor befolkningens modstand mod infektion er faldet. Det kan nye varianter udnytte, ikke fordi de i sig selv er mere smittefarlige, men fordi vores forsvar er dårligere.

Et immunforsvar kan blive udfordret, hvis infektionen er sundhedsfarlig, og det skal vi have respekt for. Men et stærkt immunforsvar er altid klar til kamp, uanset hvor smitsom infektionen er, og uanset dens eksotiske oprindelse. En mikroorganismes smitteevne er langt fra det samme som dens sygdomspotentiale. Et velfungerende immunforsvar er i praksis det, der skal beskytte os, forhindre modtagelighed og sygdom.