Blev vækket om natten: Skuret brænder

Udgivet:29. juli 2022, 08.54

Læsetid:Under 1 minut

BJERRINGBRO En 51-årig mand fortrød muligvis, at han i går benyttede sig af en ukrudtsbrænder ved sit skur i haven på Lærkevej i Bjerringbro.

I nat ved 01.16-tiden rykkede brandfolkene ud til branden i skuret, der ikke stod til at redde. Beboerne blev vækket, og ingen kom til skade i forbindelse med branden.

Ifølge politiet var det formentlig gløder under en brændestabel ved skuret, der havde ligget og ulmet. Manden bliver sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Det får han en bøde for.