Dramatisk uheld på Skærbækvej: Bybus kørt op bag i bil

Midt- og Vestjyllands Politi anmoder om, at bilister og øvrige giver plads til redningsarbejdet

1. september 2020, 17.16

Det har skabt kø på Skærbækvej, at der skete et uheld tirsdag eftermiddag. Heldigvis tyder det ikke på, at nogen er kommet noget alvorligt til. Foto: Peter Erfurt

RESENBRO Det var et dramatisk uheld, der skete tirsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 på Skærbækvej.

Her kørte en bybus op bag i en personbil på strækningen mellem motorvejskrydset og Resenbro. Bilen blev skubbet tværs over modsatte vejbane og ind i et grundstykke.

Ifølge Midtjyllands Avis oplysninger er ingen komme alvorligt til skade, men en kvinde er blevet tilset af en læge.

Klokken 17.20 var der stadig politi og redningsmandskab på stedet. I den forbindelse anmoder Midt- og Vestjyllands Politi om, at bilister og øvrige trafikanter tager hensyn til redningsarbejdet.

Denne bil blev påkørt af en bybus. Foto: Peter Erfurt