
Nils Borring opfører sig som gøgen, mener Karen Engell Dalsgaard. - Men sangfuglene synger NEJ. Nej til lufthavn, nej til motorvej – og mens vi nu er i gang – så også nej til kæmpevindmøller. Vi har nemlig bosat os der, hvor vi har »i forventning om at bo i et roligt og naturskønt område«.
8 år siden
Favrskovs borgmester Nils Borring mener, det er en dårlig ide at lægge en lufthavn i Thomasminde. Her i avisen udtaler han: »Støjgenerne vil især ramme de borgere, som har bosat sig i Hinnerup-området i forventning om at bo i et roligt og naturskønt område«.
Så langt, så godt. Jeg er helt enig.
Men det er her, dobbeltmoralen kommer ind i billedet. For når det gælder placeringen af en ny motorvej, er han knap så bekymret for dem, der har bosat sig i Skivholme, i Lading og på Herskind Hede i forventning om at bo i et roligt og naturskønt område.
Nils Borring har ingen midler skyet i sin kamp for at få vedtaget den sydlige linjeføring af motorvejen mellem Sabro og Hammel på vejen til Viborg - rute 26. Den sydlige linjeføring er den linjeføring, der vil betyde flest støjplagede boliger. Det er den linjeføring, der vil skære sig igennem mest uberørt natur - gennem mosen ved Lading Sø, gennem Skivholme Skov med de gamle kirkediger, og den vil berøre Borum Eshøj plateauet.
Ved Lading Sø skal den bygges på ni meter høje søjler, sprede larmen vidt omkring og gøre livet til et støjhelvede for alle os, som bor i området. Derudover er det den længste og den dyreste løsning – og den, der vil betyde flest ekspropriationer – læs: ødelagte hjem.
Men den ligger ikke i Favrskov Kommune. Den er behændigt blevet skubbet over til naboerne i Skanderborg Kommune.
Er det også det, Nils Borring ønsker med en ny lufthavn? Ser han også gerne sådan en anbragt i Skanderborg Kommune? Det er der noget, der tyder på, når man læser artiklen. Han ønsker alle de fordele, han ser ved motorvej og lufthavn i nærheden af sin kommune - bare placeret hos nogle andre.
Det er ligesom gøgen, som vi lige nu kan høre kukke i Skivholme Skov. Den vil have unger, men orker ikke besværet med selv at bygge rede og finde mad til dem. Derfor bruger den sangfuglenes reder, og dens unger ender med at skubbe de oprindelige beboere ud over redens kant.
Men sangfuglene synger NEJ. Nej til lufthavn, nej til motorvej – og mens vi nu er i gang – så også nej til kæmpevindmøller. Vi har nemlig bosat os der, hvor vi har »i forventning om at bo i et roligt og naturskønt område«.