Ny mand i spidsen for Th. Langs HF & VUC’s bestyrelse
Udgivet:22. juni 2022, 10.50
Læsetid:1 minut
Udgivet:22. juni 2022, 10.50
Læsetid:1 minut
Den nye bestyrelse for Th. Langs HF & VUC fra venstre: Knud Vestergaard Nielsen, Karen Thorø Aagaard, Ulla Gram, Selma Dalsgaard Mærkedahl, Jonna Frølich, Mads Søndergaard Nordholt, Aksel Thuesen, Anita Jensen og Kristian Mikkelsen.
FORMANDSVALG: Knud Vestergaard Nielsen er ny formand for bestyrelsen hos Th. Langs HF & VUC. Han afløser Peter Lykke-Olesen, som takker af efter 17 år som formand.
Den nye formand har været en del af bestyrelsen siden 2007 - heraf de sidste otte år som næstformand.
Knud Vestergaard Nielsen var frem til 2018 rektor på Aarhus Business Collage.
- Jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde i bestyrelsen, siger Knud Vestergaard Nielsen.
- Peter Lykke-Olesen har været en central figur, og han havde blandt andet en særlig rolle, da fusionen med VUC blev gennemført i 2006 og efterfølgende, da skolen overgik til at være en selvejende institution.
Den nye bestyrelse blev konstitueret på bestyrelsesmødet, hvor bestyrelsen bød velkommen til to nye medlemmer: Jonna Frølich, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen, er udpeget af VIA University College, og Karen Aagaard, der er afdelingsleder på Mølleskolen i Ry, er udpeget af Silkeborg byråd. Jonna Frølich blev valgt som næstformand. MTL
Indlæser debat