Optimisme: Hammel Hestemarked har en chance

- Jeg bliver mere og mere optimistisk - uden at være jubeloptimist, siger Allan Bo Andresen, eventchef for Hammel GF om chancerne for at gennemføre hestemarkedet i år

20. maj 2020, 09.56

Hammel Hestemarked plejer at samle 40.000-50.000 gæster henover weekenden. Om det bliver en fest i den store skala igen i år, tvivler Allan Bo Andresen på - men mindre kan også gøre det. Foto: Kenneth Lynghøj

HAMMEL Det ene store arrangement efter det andet aflyses i denne corona-hærgede forårstid.

Men der er stadig håb om, at Hammels absolutte fest-klassiker, Hammel Hestemarked, kan gennemføres i en eller anden form.

Hestemarkedet holdes altid den første weekend i september, og dermed kan det forventes, at regeringens forbud mod store forsamlinger på over 500 deltagere - der foreløbig gælder til udgangen af august - vil være ophævet til den tid. Men sikkert er det ikke.

Kun, hvis det er forsvarligt...