Kære Vladimir Vladimirovitj!

Udgivet:08. februar 2022, 12.57

Læsetid:1 minut

Af Henrik Køhler. Himmelbjergvej 91 Laven st.

NEDRUSTNING Jeg håber det er i orden jeg kalder dig ved fornavn. Hvad med om du søgte om optagelse i Nato sammen med Ukraine?

Tænk på alt det du kunne spare i administrationsudgifter, våbenflytteri og opgraderinger af udstyr uden ophør. Der er sikkert en masse ting i dit store land,der kunne trænge til at få smidt nogle rubler efter sig.

Og hvis du nu kommer til at savne at spille med musklerne, kan du jo altid gå i fitnesscenter og få taget nogle gode billeder.

Vladimir Vladimirovitj, ideen står dig til fri afbenyttelse og jeg tager gerne æren for den, selv om det faktisk var min kone der foreslog det.

Bedste kammeratlige hilsener