10 dages tænkepause til SIF-træneren

21. marts 2019, 08.59

Andreas Heimer og Oscar Hedvall ser skuffet til, mens Lyngby-spillerne kan juble over målet til 2-0. Nu venter 10 dages kamppause. Foto: Ulla Myrhøj

Fodbold Det blev en skuffende aften for Silkeborg IF i Lyngby. Efter ganske glimrende 44 minutter på græstæppet tippede læsset, da keeper SIF-keeper Oscar Hedvall fejlbedømte et indlæg, så Lyngby efterfølgende kunne score til 1-0.

Det tændte Lyngby, der var bedst i store dele af anden halvleg.

Isoleret set en bitter pille at sluge, men intet er afgjort, og opgøret en onsdag aften i Lyngby var måske det sværeste i SIFernes slutprogram. Andre hold kommer også til at få det svært mod Lyngby-holdets hurtigløbere.

Det ændrer dog ikke på, at forventningerne til SIFerne er langt større, end det som blev vist onsdag aften. Anden halvleg var ikke et tophold værdigt.

Michael Hansen slog efter opgøret fast, at holdet nu får 10 dages pause, hvor nederlaget forhåbentlig får en positiv effekt.

Samtidig er de 10 dage en god tænkepause for cheftræneren, der i de sidste tre kampe har stillet med tre forskellige midterforsvar. Det er ikke nogen specielt god idé - slet ikke når man også giver chancen til en ny ung keeper. Hedvalls chancer for succes stiger næppe med nye folk i forsvaret hver gang.

På den anden side er det forståeligt, at Michael Hansen er i tvivl om sammensætningen. Alves og Hagelskjær ligner fremtidens folk, og deres fejlrate var ikke alarmerende i Lyngby. Men Hansens overvejelse er, om de lige nu er det stærkeste midterforsvar i SIF.

Er de to de bedste, bør de spille kontinuerligt. Hvis konklusionen er en anden, bør cheftræneren få fundet den løsning meget snart.

Få chancer til SIF...