Klubskifte: SIF-reserve bliver i Danmark

Udgivet:01. juli 2022, 17.50

Læsetid:1 minut

Stan van Bladeren er blevet præsenteret i FC Helsingør. Foto: Martin Ballund

FODBOLD 24-årige Stan van Bladeren har netop forladt Silkeborg IF efter kontrakt-udløb, men den hollandske målmand bliver i Danmark.

Fredag har FC Helsingør offentliggjort, at Stan van Bladeren tiltræder på en toårig kontrakt i 1. divisionsklubben.

- Jeg er meget glad for at være her til starten på den nye sæson. FC Helsingør er en fantastisk klub, og jeg ser frem til at blive en del af holdet, siger Stan van Bladeren til klubbens hjemmeside.

Samme sted udtrykker FC Helsingørs målmandstræner, Simon Hansen, stor tilfredshed med aftalen.

- Vi er glade for at få Stan til Helsingør. Vi har kigget på ham et stykke tid nu, fordi han har en masse gode kvaliteter for en moderne målmand. Vi glæder os til at arbejde med ham og ser frem til alt det, som han kan bidrage med til holdet, lyder det fra Simon Hansen.

Indlæser debat