Midtjyske Meninger: Sæt i værk!

Udgivet:31. marts 2022, 16.21

Læsetid:2 minutter

Af Inger Christensen Virklund

I de seneste uger har der i Midtjyllands Avis i flere artikler været sat fokus på iværksætteri.

Egentligt et dejligt ord: »sæt i værk« - et ord med bevægelse, handlekraft og aktivitet. Spændende læsning. Absolut. Kreative og finurlige krinkelkroge, af hvad man slet ikke vidste, at man savnede, er nu blevet til indtægtskilder og arbejdspladser - i stort såvel som i småt for nogle silkeborgensere. Jeg vidste slet ikke, at interessen for at lave kunstige blomster i den grad florerer. Jeg anede ikke, at hjemmesyede menstruationsbind nu er hip blandt unge miljøbevidste kvinder. Som pensionist er det ikke lige min generation, produktet retter sig imod, og det er jeg så i enhver henseende helt tilfreds og afklaret med!

Til gengæld vakte en mindre artikel i avisen forleden min personlige interesse og bevågenhed: Pastoren ved Tvilum Klosterkirke, Kristoffer Uhre Knattrup, har iværksat ølbrygning. Pandemiens nedlukninger foranledigede ham og gode venner til at lave øl som i munkenes tid.

Pastoren himself henter ugentligt det reneste og klareste og bestemt pastoriserede kildevand, hvorefter brygningen går i gang på Silkeborg Højskole.

Mere klerikalt bliver det næppe!

Undertegnede er dog lidt i mismod: Den gudelige og helt sikkert vederkvægende drik bliver vist udelukkende brugt som gave til brudepar og kirkens gejstlige.

En kold fra kassen må vi andre så nøjes med! En rigtig god idé, Kristoffer Uhre Knattrup: Nytænkning samtidig med at munkenes traditioner genoptages.

Hvad kan en gammel pensionist sætte i værk? Ikke meget, men dog noget: Støvsugeren kan overlades til husbonden på en kedelig torsdag formiddag, men hvad ellers?

Her er det så den nuværende regerings undervisningsminister kommer på banen: De pensionerede lærere skal vækkes. Vi skal op om morgenen og være klar bag katederet med kridtet i hånden. De ukrainske flygtninge har brug for undervisning, så længe de er i Danmark. De gamle lærere er foreslået. Find den slidte og falmede rygsæk frem og kom i gang! Jeg er klar. Vi er klar. Men lad os tænke os om: Hvad er det, vi skal lære de flygtede børn? Hvad er det, de har brug for, og hvad er det, vi kan?

I den forhåbentlig korte tid, de er her, for de vil selvfølgelig gerne hjem -, så må vi sørge for smil, varme, tillid, samvær og forståelse. Det bliver på engelsk. Det kan de bruge. Det bliver H.C. Andersen, det bliver moral og etik, historieundervisning, sang og bevægelse - i hvert fald hvis det bliver min »iværksætter-rygsæk«, de kigger i.