Havnekoncerter aflyst - erstattes af videohilsner

Efter mange, lange overvejelser har arrangørerne bag sommerens havnekoncerter på Siimtoften opgivet at gennemføre programmet i år

22. maj 2020, 10.14

Alle sommerens havnefester i Ry er indtil videre aflyst på grund af den usikre situation omkring spredningen af coronavirus, som også har gjort det umuligt for flere af de optrædende bands at øve, fordi de har flere end 50 medlemmer. Foto: Martin Ballund

RY - Vi ser desværre ikke andre muligheder end at aflyse alle havnekoncerter i år. Det skyldes både den usikre situation, vi står i, og udsigten til, at vi selvom forsamlingsforbuddet skulle blive hævet til 500 personer, kan få udfordringer, siger Karl-Erik Jørgensen fra Ry Borgerforening.

Da området er offentligt, kan foreningen ikke styre alt det, der sker omkring havnefesterne, hvor mange mennesker normalt opholder sig eller passerer forbi på vejen ud mod marinaen. Derfor har borgerforeningen besluttet at aflyse alle arrangementer indtil videre.

Kulturel udtørring i Ry...