12-årige piger udsat for blotter: Ældre mand kørte nøgen i sin bil

3. august 2020, 12.01

FAVRSKOV En mor til en 12-årig pige anmeldte søndag, at hendes datter og datterens veninde var blevet udsat for en blotter på Hammelvej i Hadsten.

Ifølge pigerne kørte en ældre mand meget langsomt forbi dem, da de omkring klokken 15 kom gående ud foran Østervangsskolen.

Da pigerne kiggede ind i bilen, løftede manden bag rattet sig op i sædet og viste sit lem. Ifølge pigernes forklaring havde bilisten intet tøj på kroppen.

Efter at have blottet sig drejede manden til venstre ad Over Hadstenvej og forsvandt fra stedet.

Pigerne har forklaret, at manden kørte i en mindre sølvgrå personbil.

Østjyllands Politi hører gerne på telefon 114 fra borgere, der har oplysninger i sagen.

sinn