Virtuost ægtepar er tilbage på Ry Havn

Ditte Fromseier og Sigurd Hocking spiller onsdag aften

9. juli 2019, 14.25

Onsdag aften er Ditte Fromseier og Sigurd Hocking tilbage i pavillonen på Ry Havn, hvor de første gang spillede for otte år siden.

RY Onsdag aften venter der virtuos folkemusik på Ry Havn. Her spiller Ditte Fromseier og Sigurd Hocking igen i pavillonen, som de debuterede i for otte år siden.

Det charmerende ægtepar er populære gæster på havnen, hvor de to gerne spiller egne kompositioner.

Fra en af deres tidligere optrædender i Ry lød en anmeldelse: »Det var en nydelse at lytte til Ditte Fromseier Hockings smukke og forførende violin- og bratchspil, dygtigt suppleret af Sigurd Hockings lyriske guitar. Men det er først og fremmest sammenspillet mellem de to ægtefæller, der får det hele til at gå op i en højere enhed, da musikken bliver serveret med en naturlig lethed og et smil på læben«.

Ditte Fromseier spiller en violin, der kan spille op til alt hvad man har hørt indenfor folkemusikken. Hun har bl.a. akkompagneret Niels Hausgaard og medvirket i de musikalske tv-udsendelser fra Mariehaven.

Sigurd Hockings er født i Ry og uddannet guitarist ved akademiet i Odense. De to har turneret sammen i hele verden og har igennem mange år udviklet en unik intimitet i deres spil.