Så gik det galt for tøjtyve

14. august 2020, 11.12

FAVRSKOV To nordjyske kvinder har udviklet et særligt tyve-trick. Det går ud på at stjæle tøj i én Kvickly-butik og så køre hen til en anden Kvickly-butik og bede om at få tøjet byttet og penge udbetalt.

Det prøvede de to igen i går, hvor de stjal tøj i én Kvickly-butik og kørte til Kvickly i Hadsten for at aflevere det. Men her gik det ikke som planlagt - for Kvickly i Hadsten havde forinden fået en mail fra kollega-butikken med et signalement af de to kvinder på 53 og 48 år. Så da de ville have penge for det stjålne tøj, blev de klokken 18 i aftes tilbageholdt af personalet. Senere kom politiet og sigtede de to for butikstyveri. sinn