Leder: Et mediehus tilpasser sig tiden

14. oktober 2021, 12.37

Foto: Martin Ballund

Som abonnent på Midtjyllands Avis har du adgang til rundt regnet 80 artikler fra lokalområdet hver dag. Vi tilbyder masser af indsigt i politik, erhvervsliv, krimistof, sport og kultur. Vi har fokus det nære navnestof og på den livlige debat. Vi tilbyder de fængende podcasts og de levende, små filmklip. Derudover kan du læse om de vigtigste nyheder fra ind- og udland. Og meget mere. Men ...

Vi er også helt med på, at ikke alle har interessen eller tiden til at fordybe sig i hele den journalistiske palet på Midtjyllands Avis. Det er også derfor, vi hele tiden arbejder på at tilbyde produkter, der passer ind i den enkeltes hverdag. Vi er eksempelvis klar over, at det i en travl hverdag kan være svært at finde tiden til at dykke ned i alt det, som et fuldt avisabonnement til Midtjyllands Avis indeholder.

Vi er også helt med på, at ikke alle har interessen eller tiden til at fordybe sig i hele den journalistiske palet på Midtjyllands Avis. Det er også derfor, vi hele tiden arbejder på at tilbyde produkter, der passer ind i den enkeltes hverdag

Brian Holst i dagens leder

Måske har man mest tid i weekenden? Derfor har vi lanceret forumsondag-silkeborg.dk, som er vores søndagsunivers med blandt andet mulighed for at læse de lange, menneskelige historier og de vigtigste lokalnyheder fra ugen der gik. Om bilstof, rejser, indretning, mode. Og meget mere.

Måske er du mest til sport? Derfor har vi lanceret sportshjemmesiden sportsilkeborg.dk til dem, der blandt andet vil følge med i Silkeborg IFs præstationer i Superligaen og BSH i håndboldligaen.

I går havde vi premiere på sitet ditsilkeborg.dk, som henvender sig til en yngre målgruppe, som trods sparsom tid gerne vil følge med i, hvad der sker helt tæt på deres dagligdag.

Og snart - den 20. oktober - åbner vi for den nye hjemmeside ditkjellerup.dk, som er for de mennesker, der fortrinsvis interesserer sig for, hvad der sker i Kjellerup.

Det er vigtigt at understrege, at man med et fuldt abonnement på Midtjyllands Avis har adgang til alle de nye sites - og altså får ekstra meget for pengene.

Og nu vi er ved pengene ... Vi forsøger så vidt muligt at tilpasse os privatøkonomien, selv om det sker, at vi hører fra nogen, der mener det er for dyrt at læse avisen.

Men for lidt over seks kroner om dagen får du altså fuld adgang til alt indhold på midtjyllandsavis.dk, til tusindevis af artikler i arkivet, til alle de nye sites og til en daglig, elektronisk udgave af avisen. Det får du ikke meget bland-selv slik for.

Og nu kan du komme endnu billigere i gang med de lokale nyheder ved at prøve ét af de nye sites.

Hvis du da ikke allerede i forvejen er abonnent.

Indlæser debat...