Silkeborg-elev er årets elev i Jysk
Udgivet:23. november 2021, 11.30
Læsetid:1 minut
Udgivet:23. november 2021, 11.30
Læsetid:1 minut
Axel Snedker, der kommer fra Odder, har været elev i Jysk i Silkeborg.
PRISUDDELING: Årets priser i Jysk er netop blev uddelt ved den årlige fest i Odense Congress Center, og her var det Axel Snedker, der løb med prisen som årets elev i Jysk.
Axel Snedker har fuldført sin 2-årige elevuddannelse i Jysk Silkeborg og blev undervejs forfremmet til deputy store manager på grund af sit store engagement og flotte resultater.
For nylig er han rykket videre til Jysk i Egå som vikarierende store manager.
Prisen for Årets elev uddeles blandt de cirka 200 elever, der starter hvert år i Jysk.
Det er distriktschefer og butikschefer, der indstiller eleverne til prisen, hvorefter landeledelsen vurderer og voterer for at finde en vinder. MTL