Alt var i opløsning og blev nedbrudt, og til sidst var smerten hverdag

I december steg Mads Vangsø om bord i en specialbygget robåd for sammen med sin makker at ro over tværs over Atlanten. De 49 dage på havet har mindet den tidligere tv- og radiovært om, hvad mennesket - også - er gjort af

Udgivet:26. maj 2019, 09.00

Læsetid:11 minutter

De første vabler var bare sådan lidt ... sjove. Et par væskende beviser på, at nu var de i gang.

Efter mere end to års forberedelse til verdens hårdeste ro-konkurrence var Mads Vangsø og hans makker Lasse Wulff Hansen endelig stævnet ud fra den kanariske ø La Gomera med kurs mod øen Antigua på den anden side af Atlanterhavet.

De var forventningsfulde, mål­rettede og fuldt ud bevidste om, at de ville blive udfordret til det yderste af menneskelig formåen. De første vabler udløste derfor ikke andet end et par skuldertræk.

- Men efter noget tid tog det et sted mellem 5 og 15 minutter bare at få hånden til at forme sig om åren for at kunne trække til, fordi det gjorde så ondt, fortæller Mads Vangsø.

- Da der var gået en uge, opdagede jeg sådan nogle små udposninger på mine baller og tænkte, at de nok snart gik væk. Men nej, nej. Det var kun begyndelsen. Det endte som to store røde sår. Alt gjorde ondt. Alt var i opløsning og blev nedbrudt, og til sidst var smerten hverdag.

- Og så kan man spørge: Hvorfor fanden man dog gør det? Og ja, det er også et rigtig godt spørgsmål, fortsætter han og smiler.

Manden, der sidder i forlagets sofa og taler om sin nye bog, »Tværs over Atlanten«, virker energisk og skarp. Kroppen er rank. Bevægelserne ubesværede. Sætningerne bliver leveret stilsikkert og præcist.

Det er svært at forestille sig, at det er den samme mand, der for bare fire måneder siden kom i land efter at have tilbagelagt 5000 kilometer i en robåd. På det tidspunkt havde Mads Vangsø tabt sig adskillige kilo, konditionen var elendig, og kræfterne små.

- Det var selvfølgelig vidunderligt at se min familie igen, siger Mads Vangsø, der har en datter på 11 år og næsten lige var blevet far igen, da turen blev skudt i gang.

- Det var familien, der holdt mig oppe hele vejen: At jeg var i gang med at ro hjem til dem. Men det var også et skvat, der kom ind i havnen. Jeg havde problemer med at gå. Min hjerne var medtaget, og jeg gentog mig selv.

Flere svar...

Vil du have fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk?

Første måned for 19 kr.

Herefter 99 kr. pr. måned

KOM I GANG NU
OG LÆS ARTIKLER OM 2 MIN.
MobilePay

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter til normalpris. Nem opsigelse. Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Ønsker du kun at læse denne artikel? Køb enkeltdags adgang Klik her

Er du interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Klik her

Allerede abonnent? Log ind