Rock for en god sag

Sylvester med band spiller til fordel for børnecancerfonden i Kedelhuset

Udgivet:02. maj 2019, 11.16

Læsetid:1 minut

- Børnecancerfonden er et af den slags formål, man ikke kan sige nej til at støtte, siger Sylvester, som fredag aften spiller ved støttekoncert i Kedelhuset.

4 år siden

MUSIK Som sanger og musiker kan man give sin stemme til et godt formål, og det er netop det, sangeren og sangskriveren Sylvester gør fredag aften i Kedelhuset ved en koncert, hvor overskuddet går ubeskåret til at skaffe flere penge til kræftramte børn.

- Jeg har tidligere stillet op og givet koncert til gode formål. Senest ved en demonstration mod offentlige nedskæringer. Hvilke sammenhænge, man ønsker at optræde i, er jo noget, man kigger på fra gang til gang, og Børnecancerfonden er et af den slags formål, som man ikke kan sige nej til. Derfor sagde jeg bare ja med det samme, jeg blev spurgt, fortæller Sylvester med efternavnet Larsen, som han har efter sin far Kim Larsen.

Det er dog egne sange Sylvester og bandet optræder med i Kedelhuset.

- Vi spiller de fleste af numrene fra den nye plade »Mega egotripper«, som udkom for et par måneder siden, fortæller han.

Det er det velgørende cykelprojekt Team Rynkeby Søhøjlandet, der arrangerer koncerten i Kedelhuset.

Sylvester med band er først på scenen og derefter byder kopibandet Rock The Duck på lidt af hvert og numre af TV2.

Sanne Jam, der som navnet antyder spille de store hits med Sanne Salomonen, er også på plakaten.

De tre bands stiller gratis op i den gode sags tjeneste.